Nyheder DAP

 

Medlemmer til forskningsudvalg og uddannelsesidvalg er på plads

Hovedbestyrelsen har 15. januar holdt deres andet bestyrelsesmøde siden generalforsamlingen, og i den forbindelse er der lidt nyt om udvalg. Uddannelsesudvalget er delt i to: En del med tilknytning til uddannelsen i Hillerød, og en del med tilknytning til uddannelsen i Randers.

Uddannelsesudvalget på Københavns Professionshøjskole i Hillerød: Christian Olesen og Ditte-Marie Post

Uddannelsesudvalget på VIA UC i Randers: Kamilla Byrialsen og Ditte-Marie Post

 

Der er desuden etableret et forskningsudvalg med tre medlemmer – vi afventer endeligt tilsagn fra en fjerde: 

Jan Ivanouw, Ekstern lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Jesper Ovesen Dahlgaard. Ph.d. og forskningsleder på VIA UC

Carsten Juul Jensen. Ph.d., tilknyttet Københavns Professionshøjskole 

Kontaktperson til forskningsudvalget er Ditte-Marie Post, som du kan skrive til på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe til torsdag kl 10-14 på telfon

Forskningsudvalgets opgave er at vurdere de ansøgninger, der bliver indsendt til Forskningspuljen. Læs mere her 

 

 

Medlemmerne har stemt ja til at søge om autorisation

Den forløbne uge har alle stemmeberettigede medlemmer kunne stemme om, hvorvidt Danske Psykomotoriske Terapeuter skal søge om autorisation på fagets vegne.

Og der er ikke tvivl om udfaldet. 77,9 procent har stemt for et ja – se mere fakta om afstemningen nederst i artiklen.

”For mange medlemmer har det nok været en svær beslutning, fordi der er rigtig mange faktorer, vi ikke kender, når det handler om autorisation af faget. Men ikke desto mindre er det et meget overbevisende resultat, og vi glæder os til at arbejde videre i den retning, medlemmerne har ønsket”, siger Rolf Auhagen og understreger, at han vil gøre alt hvad han kan for, at dem der har stemt nej ikke vil føle sig kørt over.

Ingen skal køres over

”11,4 procent har stemt nej, og det er vigtigt, at de fortsat stadig føler sig repræsenteret af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Jeg tror, at rigtig mange medlemmer, også mange der har stemt ja, er bekymrede for, hvad en autorisation kan betyde for deres arbejdsliv. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på”, siger han.

At det har været et svært valg er også illustreret af, at 10.7 procent af dem, der har afgivet deres stemme, har valgt at stemme blank.

De næste skridt

Resultatet af afstemningen er bindende for Danske Psykomotoriske Terapeuter, så hovedbestyrelsen vil nu arbejde hen imod næste skridt i processen: At afdække, hvordan vi får udarbejdet den bedst tænkelige ansøgning, samt hvilke ressourcer vi kan afsætte til arbejdet.

”Den proces der begynder nu vil være lang og grundig. Allerførst skal vi finde ud af, hvem der skal hjælpe os med at udforme en ansøgning, og dernæst skal vi afdække hvordan vi bedst får vinklet en ansøgning, så vores chancer for at opnå autorisation er størst mulige. Det er ingen standardprocedure vi bare kan følge eller skemaer, der ligger klar til at blive udfyldt”, siger Rolf Auhagen og fortsætter:

”Hvor længe vi kommer til at bruge, inden vi har en ansøgning klar, tør jeg ikke gætte på, men jeg vil opfordre alle til at være tålmodige”, siger han og lover, at holde medlemmerne løbende orienteret.

Læs mere om den kommende proces her (Åbner i nyt vindue)

Det er desuden vigtigt at understrege, at en ansøgning om autorisation langt fra er det samme som at få tildelt en autorisation.

Når ansøgninger ligger klar, er det i første omgang Styrelsen for Patientsikkerhed der vurderer, om der er grobund for en autorisation. Hvis ja, så skal ansøgningen en tur igennem Sundheds- og ældreministeriet og til sidst skal en autorisation stemmes igennem i Folketinget. 

Fakta om afstemningen

652 medlemmer havde mulighed for at stemme
430 valgte at gøre brug af den ret. Det giver en stemmeprocent på 66.
335 stemte ja, 49 nej, mens 46 valgte at stemme blank.

 

 

Mindeord for Lise Plum Holm

Lise Plum Holm blev 91 år gammel. 
Af Eva Frydensberg, Foreningen af Eutonipædagoger

Den 5. april 2018 har vi pludselig mistet vores gode kollega og veninde gennem mange år, Lise Plum Holm. Hun blev 91 år. 

Som fysiurg og eutonipædagog har hun hjulpet og inspireret mange mennesker. Hun blev uddannet eutonipædagog på Gerda Alexander Skolen i 1952 og læste derefter til læge og fysiurg. Hun havde  praksis i eget hjem hvor hun på en kreativ måde har forbundet det pædagogiske og kunstneriske med  hendes medicinske viden om bevægeapparatet. Lise blev sent gift og fik en datter. 

På Gerda Alexander Skolen underviste hun i teoretiske fag, på Ingrid Prahms Seminarium for Afspændingspædagoger i patologi og hun holdt kurser i DAP’s regi om hendes arbejde især med rygpatienter.

I Foreningen af Eutonipædagoger har vi i Lise haft en rigtig god sparringspartner, der gerne ville formidle sine erfaringer og sin viden. Ofte henviste hun patienter videre til holdundervisning hos én af os andre efter endt behandlingsforløb. Udover regelmæssige møder i foreningen mødtes vi i de sidste 10 år til årlige sommerseminarer. Tidligere rejste vi sammen til de årlige ugeseminarer i udlandet, som blev afholdt af den internationale forening af eutonipædagoger. 

Lise var et meget venligt menneske, altid positiv indstillet, en ildsjæl. Hun var dedikeret sit arbejde, hvilket afspejlede sig i hele hendes liv. Utrættelig gjorde hun sig erfaringer med kroppens mekanik, som hun søgte belyst især med ny viden indenfor neurofysiologien. Erfaringer, som hun havde fra eutoni og egen praksis eller fra sit liv om sommeren på en stor naturgrund, hvor hun og hendes mand byggede høfter og flyttede store sten i strandkanten.

På samme måde blev det at dyrke bønner til leg og eksperimenteren. Hun byggede huse og labyrinter af grene, bambus og kviste som stangbønnerne kunne sno sig opad - udover at give en god høst var det til glæde for børnene at lege i. En form for ”landart”, der var et udtryk for hendes gode rumfornemmelse, som var så central i hendes arbejde med at forestille sig og mærke kroppens indre rum - f.eks. skelettet i alle sine detaljer. 

I 80erne forskede Lise på Panum på det Anatomiske Institut hos professor Bojsen-Møller i hvirvelsøjlens evne til at genoprette sig selv som en fjeder uden muskelkraft. Dette førte til en anskuelsesmodel, en meget stærk fjeder af metal, som hun brugte i sin praksis. Hun blev inspireret af Barry Wyke’s neurofysiologiske teorier om vores dybdesensibilitet, nærmere betegnet mekanoreceptorerne, og hvordan de bedst bliver stimuleret. Det lå hende meget på sinde at give den viden videre drevet af sin begejstring over hvor genial vores krop i grunden er.

For at styrke knoglerne og fordybe bevidstheden om dem,  brugte hun udvalgte udendørslege, hverdagsbevægelser og enkle øvelser, som hun udviklede til formålet. Hun var mester i at guide patienterne med ord og behandling til at udføre disse øvelser med præcision og klar fokus. Hendes mål var altid, at eleverne lærte, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. 

Om disse emner skrev hun en hel del artikler og blev ved med at kæmpe for anerkendelsen af sine teorier og erfaringer i lægefaglige sammenhænge. Hun lod sig ikke påvirke af sit synshandicap gennem de sidste 20 år og var meget taknemmelig for den hjælp, hun fik af børnebørn og frivillige. Ganske få uger før sin død siden  formulerede hun sin idé til hendes næste artikel.  

Vi vil mindes Lise med hendes venlige smil og savne samarbejdet med hende i taknemmelighed. 

Foreningen af Eutonipædagoger
April 2018

 

Mindre sygefravær: Nyt projekt skal skabe job til faggruppen

Som psykomotorisk terapeut har Lise Lang Pedersen været med til at sænke sygefraværet på Vejle Sygehus markant. De erfaringer giver hun videre i et nyt projekt, der skal hjælpe psykomotoriske terapeuter, der gerne vil arbejde i virksomheder og organisationer.

Af Mette Vosgerau

I 2013 var Lise Lang Pedersen ansat på Neurologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og i løbet af et år blev sygefraværet nedsat markant. Ledelsen pegede selv på hende som en af de primære årsager. Men hvad gjorde hun egentlig? 

”Det handler meget om at være nærværende og tilgængelig og gribe det, der kommer. Det kan begynde med en helt almindelig smalltalk, hvor man lige fanger, at der er et eller andet, måske er der en lille tøven omkring et emne. Det kan også være, at man ser en, der trækker lidt på benet, og spørger ind til det – eller opdager, at en isolerer sig lidt fra snakken i kaffepausen”, siger Lise Lang Pedersen.

For hende handler det rigtig meget om at få understreget kroppens betydning og at bruge den som indgangsvinkel over for både ledelse og medarbejdere.

”Hvis man kender sin egen krop, så kan man bruge den som udgangspunkt til at sige ja og nej i arbejdssammenhænge. Så ved man, at hvis man har sovet dårligt en nat, skal man tænke sig ekstra godt om, før man siger ja til en ekstra opgave. Det gælder både medarbejdere og ledere”, siger hun og fortsætter:

”Det skaber bedre trivsel, og der er rigtig gode chancer for at påvirke både trivsel og sygefravær positivt”.

Lise Lang Pedersen er fortsat ansat på Sygehus Lillebælt, som Vejle også hører under. Her har hun netop afsluttet et projekt om effekten af psykomotorisk terapi til skulderpatienter med smerter, der har varet længere end tre måneder.

Og så vil hun meget gerne give sin erfaringer videre til kolleger. Derfor har hun sagt ja til at lave et projekt sammen med Danske Psykomotoriske Terapeuter, hvor hun samler og videreformidler sin viden og erfaring på et kursus af to dages varighed.

LÆS MERE OM KURSET HER

”Projektet skal klæde vores medlemmer på, så de kan skabe sig et job inden for trivsel og arbejdsmiljø”, siger Dorte Hartvig Jensen, der er næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter.

”Det er et oplagt tidspunkt at lave det projekt nu, hvor der er meget fokus på sygefravær og herunder særligt det psykiske arbejdsmiljø. Der har vi som psykomotoriske terapeuter virkelig noget at byde ind med”, siger Dorte Hartvig Jensen og supplerer:

”Og så har vi et medlem, som har rigtig gode erfaringer med at arbejde med sygefravær. Det gælder om at dele de gode erfaringer, så vi bliver en stærkere faggruppe”. 

Nedbrud på login og forlag - vi beklager!

Vi har pt nogle problemer på sitet, der betyder, at I får en fejlmelding, hvis I forsøger at logge ind på dap.dk/login, og hvis I vil ind på webshoppen. 

Fejlen ligger hos det firma, der hoster dap.dk, og grundet ferie trækker løsningen ud - vi beklager meget! 

I er altid velkomne til at kontakte sekretariatet på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf 33 79 12 60

Ny sundhedsreform: Er du tæt på borgerne?

Regeringen har offentliggjort et forslag til en ny sundhedsreform, hvor nærhed er et nøgleord. Derfor vil vi gerne høre fra medlemmer, der arbejder i det nære sundhedsvæsen.

Det skorter ikke på ambitioner i regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Et mål med sundhedsreformen er 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser. Det skal ske ved hjælp af praktiserende læger og flere af de såkaldte sundhedshuse, der har både praktiserende læger, sygeplejersker og andre faggrupper tilknyttet. 

”Nu bliver det en vigtig opgave at afdække, hvordan vi som faggruppe bedst kan få vist flaget og gjort opmærksom på os selv, så vi kan få psykomotoriske terapeuter ind i så mange sundhedshuse som muligt,” siger Anne Marie Horn, der er næstformand i Danske Psykomtoriske Terapeuter.  

Læs mere om regeringens forslag her 

Læs mere om sundhedshusene her 

Derfor søger vi nu også efter gode historier fra jer medlemmer, der arbejder ’borgernært’ med sundhed. Det kan være, du allerede arbejder i et sundhedscenter, måske er du trivselsrådgiver for ældre eller arbejder med mennesker, der har kroniske sygdomme. Eller noget helt andet. 

”Det er helt afgørende, at vi kan godtgøre, at faggruppen kan være med til at opfylde de ambitiøse mål om, at færre danskere skal omkring sygehuset – derfor har vi brug for at kende jeres gode historier. Hvad gør I for borgerne? Kan I komme med eksempler på, at jeres arbejde øger borgernes sundhed og trivsel? Det er de historier, vi gerne vil høre om – det er nemlig dem, der kan være med til at vise, hvor meget vores fag kan,” slår Anne Marie Horn fast. 

Vil du bidrage ved at fortælle om dit arbejdsliv, så skriv til Anne Marie Horn på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Det er helt uforpligtende, og vi bruger ikke din historie uden at have snakket meget mere med dig. 

Ny, grundig rapport om psykomotorisk terapi på ældreområdet

I et samarbejde mellem VIA Sundhed og Aarhus Kommune er der skrevet en rapport om psykomotoriske terapeuters arbejde på ældreområdet.

”En ældre mandlig beboer har ingen pårørende, og han holder sig meget for sig selv. Første gang jeg var hos ham, fik jeg ham med ud at gå på gangen. Midtvejs på vores lille tur indlagde vi en pause i fællesrummet. Der var lidt postyr i rummet, og han gav udtryk for at være urolig, både verbalt og nonverbalt. Jeg lagde en hånd på hans ene knæ – han kiggede på mig, med et anerken-dende blik og et nik, og faldt til ro. Lidt efter kunne vi gå tilbage til hans lejlighed. I situationen benyttede jeg mig af min viden om berøringens betydning til at fremme ro og afspænding.”

Det er bare en af de cases, som man kan læse i rapporten ”Psykomotoriske terapeuter – Ud-dannelse, faglighed og arbejde inden for ældreområdet”.

LÆS RAPPORTEN HER (PDF)

Rapporten er blevet til som en del af en samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og psykomotorikuddannelsen på VIA Sundhed. Samarbejdsaftalen har til formål at forbedre de studerendes praktikophold – men rapporten skal først og fremmest formidle de psykomotoriske kompetencer.

”Vi afholdt en workshop for medarbejdere fra VIA og Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, hvor alle sundhedsfaglige professioner under VIA Sundhed deltog. Omkring psykomotorisk terapi blev det tydeligt, at der manglede viden om, hvad det er, en psykomotorisk terapeut kan, i forhold til hvad en fysioterapeut eller en ergoterapeut kan. Jeg er selv uddannet sygeplejerske, og jeg vidste det heller ikke,” fortæller Gitte Odderup, der er uddannelseskonsulent i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg.

Derfor var det nærliggende, at det skulle afdækkes, hvordan en psykomotorisk terapeut arbejder på ældreområdet. Og det blev Gitte Odderup og Karin Østergaard Lassen, der fik den opgave.

Gitte Odderup er som sagt uddannelseskonsulent i Aarhus Kommune, og hun har tidligere arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske. Karin er chefkonsulent i VIA Sundhed, hun er uddannet biolog og har mange års forskningserfaring inden for ældre og ernæring.

”Det er vigtigt at få formidlet denne viden bredt, så alle relevante faggrupper har adgang til den. Det har været vores mål at formidle i en form, som andre har lyst til at læse,” siger Karin.

Karin og Gitte havde altså ikke nogen for-håndsviden om psykomotorisk terapi, og rap-porten er da også blevet til i tæt samarbejde med uddannelsesleder Helle Brok og praktikansvarlig Karin Ladeby Jensen fra Psykomotorikuddan-nelsen i Randers.

”Helle Brok og Karin Ladeby Jensen har især været inde over de første kapitler, der handler om uddannelsen og professionen. Det er vigtigt, at uddannelsen kan genkende sig selv i rapporten,” siger Karin.

"Jeg går ind med min nærhed"

Til gengæld har det også været en stor fordel, at de ikke er en del af faget, er de to enige om.

”Vi har kunnet stille alle de dumme spørgs-mål, som man måske ikke får stillet, hvis man er inden for faget,” siger Karin, og Gitte supplerer:

”Et eksempel kan være forståelsen af en ud-talelse fra en psykomotorisk terapeut, der siger: ”Jeg går ind med mit nærvær”. Men det gør jeg jo også som sygeplejerske, og det vil en masse andre faggrupper også sige, at de gør. Så hvad er det, I mener? Hvad er det, I gør? Det er rigtig svært at forklare, men når det er så vigtigt et begreb, er vi nødt til at forstå det dybere,” siger Gitte og understreger, at hun sagtens kan forstå, at det er svært. 

Derfor har det været særdeles relevant at ind-samle de mange cases i rapporten, hvor de har talt med psykomotoriske terapeuter, der arbejder inden for ældreområdet.

”Det er igennem de cases, at man som læser kan få en forståelse af de psykomotoriske kompe-tencer. Det er også derfor, casene fylder så meget i rapporten. De beskriver relationen til borgerne, og hvordan man arbejder som psykomotorisk terapeut,” siger Karin.

Tænk i cases

Hvis man skal formidle faget i for eksempel en jobansøgning, foreslår Karin da også, at man tænker i en case, der kan beskrive, hvor man som psykomotorisk terapeut kan indgå i det tværfag-lige arbejde.

”Det kunne for eksempel være en case med en borger, der har halvsidig lammelse og tale-problemer efter en hjerneblødning. Casen skal beskrive, hvor man som psykomotorisk terapeut kan byde ind, og hvordan en fysioterapeut og en ergoterapeut ville gøre det. De, som skal ansætte dig, skal forstå, hvad du som psykomotorisk terapeut kan bidrage med i forhold til andre faggrupper,” siger Karin.

Målgruppen for rapporten er blandt andre sundhedsprofessionelle og beslutningstagere på ældreområdet. Derfor ringede vi også til Charlotte Priebe, der er klinisk vejleder for sygeplejestuderende i praktik i Aarhus Kommune. Hun er som sådan en naturlig del af målgruppen. 

Det viste sig imidlertid, at hun allerede kort forinden havde haft den før-ste psykomotoriske terapeutstuderende i en to en halv ugers prøvepraktik.

”Derfor nåede jeg at få indblik i mange af de ting, der står i rapporten, før jeg læste den,” siger hun og fortsætter:

”Men rapporten er god! Den afspejler absolut mine oplevelser med den psykomotorikstuderende, vi havde i praktik,” siger Charlotte Priebe, der i øvrigt kun havde positive oplevelser med prøvepraktikken.

”Jeg oplever, at psykomotoriske terapeuter binder de andre faggrupper sammen. De fylder nogle huller ud, hvor vi andre ikke har viden eller tid og plads. Det er helt fantastisk,” siger hun og giver et eksempel:

”Der var en højtråbende og meget urolig dement borger, som den psy-komotorik-studerende kunne få til at falde til ro på en anden måde, end vi andre kunne. Når hun havde siddet ved borgeren og givet hende noget afspænding og talt med hende, var borgeren roligere i længere tid og kunne rumme flere stimuli. Den psykomotorik-studerende kunne arbejde i dybden og få hende afslappet på en anden måde, end vi andre ville kunne gøre,” siger Charlotte Priebe, der i øvrigt har søgt om, at der kan komme psyko-motorikstuderende i praktik på 4. og 6. semester.

LÆS RAPPORTEN HER (PDF) 

Nyt formandskab og ny hovedbestyrelse

På generalfrosamlingen den 27. oktober blev der valgt nyt formandskab og ny bestyrelse. Tak til alle der deltog og stillede op.

Referat fra generalforsamlingen vil blive lagt her på dap.dk, når det er godkendt. 

Formand 
Ditte-Marie Post (på valg i 2020)

Næstformand
Anne Marie Thureby Horn (på valg i 2022)

Medlemmer af hovedbestyrelsen
Alle er valgt for en to-årig periode 

Henriette Lindebjerg 
Christian Geister Olsen
Marlene Finmand
Sigrid Lund Nielsen
Anne-Marie Lange
Christinne Østergaard Larsen
Sheila Simonsen

Suppleanter
Kamilla Byrialsen
Lone Brun Rasmussen

 

Fra venstre: Anne-Marie Lange, Sigrid Lund Nielsen, Christinne Østergaard Larsen. Christian Geister Olsen, Anne Marie Thureby Horn (næstformand), Henriette Lindebjerg, Sheila Simonsen og Ditte-Marie Post (formand). Foto: Sophia Juliane Lydolph

Marlene Finmand, Kamilla Byrialsen og Lone Brun Rasmussen er ikke med på billedet. 

 

 

Offentligt ansat: Det betyder konflikten for din pension

Hvis en konflikt bliver en realitet, vil det have betydning for lønnen hos de medlemmer, der skal strejke eller bliver lockoutet – og dermed vil det også påvirke indbetalingen til din pensionsopsparing. 

Konsekvenserne er dog begrænset, ikke mindst fordi PFA opretholder dine forsikringsdækninger i konfliktperioden, selvom der ikke indbetales til ordningen. 

Hvad sker der med din opsparing?

Hvis din løn - og dermed din pensionsindbetaling - udebliver, vil det betyde, at du i perioden ikke kommer til at spare op til pension. Hvis du gerne vil kompensere for den manglende indbetaling under konflikten, kan du altid selv vælge at indbetale ekstra til din pensionsopsparing. Ønsker du det, skal du bede din arbejdsgiver indbetale ekstra til din pension når konflikten er afsluttet.

De medlemmer, der er udtaget til konflikt, vil i tilfælde af konflikt få indbetalt på deres pensionsopsparing af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Det skyldes, at det er os som fagforening, der pålægger dem at strejke. 

Dem medlemmer, der bliver lockoutet, hverken modtage pensionsindbetaling fra deres arbejdsgiver eller fra Danske Psykomotoriske Terapeuter. Lockouten er imidlertid af så omfattende karakter, at den næppe kommer til at vare længe. Derfor vil skaden også være begrænset. 

Hvad sker der med dine forsikringer?

Som udgangspunkt kan du beholde dine forsikringer i tre måneder uden indbetaling. I denne periode vil PFA i stedet trække udgifterne til forsikringerne fra din eksisterede pensionsopsparing. Det gælder også i tilfælde af en strejke/lockout, som typisk løber over en kortere periode. 

En manglende eller mindre indbetaling under konflikten vil derfor ikke påvirke dine forsikringer. Den kan dog medføre tekniske reguleringer i PFA’s systemer, så du i perioden får vist et lavere dækningsniveau på mitpfa.dk og får fremsendt ny pensionsoversigt. Det skal du se bort fra, da det som nævnt ikke vil påvirke en evt. udbetaling.

Hvis du er offentligt ansat, og vil vide mere om dine forsikringer og pensionsopsparing, ka du kontakte PFA på 70 12 50 00 eller tjekke mitpfa.dk

OK18-forlig er klar - næste skridt er en afstemning

Der er henover weekenden indgået forlig på både det statslige, det regionale og det kommunale område. 

Alle pmt´ere ansat på overenskomst i stat, regioner og kommuner vil få en lønstigning på 8,1 procent fordelt over 3 år - et resultat vi er meget tilfredse med. Samtidig har konflikten vist os, at sammenholdet i fagbevægelsen er intakt og har haft betydning for det flotte resultat.

Alle aftalerne skal nu til afstemning i de enkelte organisationer efter deres egne regler. Indtil resultatet af de afstemninger foreligger, er konflikten på det offentlige arbejdsmarked afblæst.

I hører nærmere fra os, når afstemningen nærmer sig.

I kan se de tre aftaler i deres fulde tekst her:

Det kommunale område

Det regionale område

Det statslige område

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.